fredag den 29. februar 2008

Materialer til fundament

Første aktivitet på byggepladsen var ankomsten af armeringsjern og lecablokke til fundamentet:
Vi skal have kick-off-møde med byggelederen på mandag så det varer nok ikke længe inden vi begynder med fundamentrenden.

onsdag den 27. februar 2008

Inventar

Så er der 3D tegninger af inventaret til de nysgerrige. Forestil jer:

- hvide låger i køkken, bryggers og entre
- alle skuffer med softluk, alle skabe med lågedæmper
- valnøddefinerlåger i begge badeværelser
- alukant på bordpladen og alusokkel i køkken og bryggers
- mørkegrå laminatbordplader i køkken og bryggers
- sort granit (water-flamed) på koge-ø
- hvide, polerede kompositbordplader med indstøbte vaske på begge badeværelser

Køkken:

Hvorfor 2 vandhaner i køkkenet? Næææ....den ene er en Quooker - gejl i køkkenet. Den er ret så smart til te, sutter, kaffe (som vi laver den) etc. Desuden så mange skuffer som muligt - alle med fuldt udtræk og soft-luk. Planlimet IntraQuadra 500TH vask, Miele køle/frys, Siemens opvask/ovn, Thermex emfang med ekstern 2000 Nm3/h motor, Gaggenau kogeplade.

Bryggers:

Kosteskab i det enkelte højskab, teknik i det dobbelte (fjernvarmeunit, gulvvarme). Miele vaskemaskine og tørretumbler.

Entre:

Masser af plads på bøjlestang og en håndfuld hylder.

Bad nedenunder:

Simpelt dobbeltskab, KUMA Excellent 52 vask.

Bad ovenpå (master):

Skuffer i begge sider og dobbeltskab midtfor, KUMA Excellent 72 vask.

tirsdag den 26. februar 2008

Om afsætning og kote 38.05

Så blev huset sat af i dag af landinspektøren. På billedet er der 4 små stokke med røde hoveder - det er husets 4 hjørner. Alle galgerne viser sokkelkoten (38.05) - det vil altså med andre ord sige at fundamentet kommer til at gå til oversiden af de vandrette lægter på billederne.

Den enlige hvide stok er et pejlerør efterladt i en prøveboring (nej, der var ikke olie...)

lørdag den 23. februar 2008

Byggesagkyndig

Efter at have tænkt over det har vi valgt at hyre en uvildig byggesagkyndig til at følge vores byggeri. Vi har snakket med OBH-gruppen og de vil gerne repræsentere os. De har bl.a. et kontor i Kolding så der går ikke for meget tid med kørsel.

Vi forventer 4-5 tilsyn igennem byggeperioden - f.eks. når fundamentet er færdigt, når indermurene er rejst, spær+undertag, etc.

Det er bestemt ikke gratis, men pengene er nok givet godt ud.

onsdag den 13. februar 2008

Planlagt opstart

Efter at have talt med Frydkjær bekræfter de opstart primo marts 2008. Vi får se.