mandag den 17. marts 2008

Støbning af gulve

Så kom der flydebeton fra morgenstunden af, og gulvet i stueetagen blev støbt i perfekt støbe-vejr på lidt over en time:


fredag den 14. marts 2008

Gulvvarmeslanger

Så er alle zoner med gulvvarme på plads i stueetagen - og vi er klar til at støbe gulvet.

mandag den 10. marts 2008

Sundolitt

Så er isoleringen godt undervejs og der er også trukket koldt og varmt vand ud til de forskellige steder i underetagen:



fredag den 7. marts 2008

Kloakker og stik

Alle kloakkerne blev færdige i dag så nu er alt ført ned til vejen - undtagen fjernvarmen som Tre-For selv vil grave ned (smart). Der er ikke så meget at se i forhold til igår så i stedet et stemningsbillede mod nord:

torsdag den 6. marts 2008

Afløb, kloakker og dræn

I dag kom alle afløb, det meste af omfangsdrænet og noget af spildevandskloakken på plads. 2 af de 3 samlebrønde er på plads og fredag kommer til at gå med resten af kloakeringen og stikledningerne ned til brøndene ved vejen.

Det sidste billede herunder er et fint oversigtsbilleder af hele fundamentet.



onsdag den 5. marts 2008

Beton

Så kom der beton fra morgenstunden af, så renderne, viktualierummet og de indvendige bærende fundamenter kunne støbes. De to leca-skift blev også hurtigt sat.



tirsdag den 4. marts 2008

Sandpude & fundamentrender

Dagen er gået med at få sandpuden vibreret på plads og at lave fundamentrenderne. På billederne kan anes armeringsjernet til renderne og og "indhakket" til indgangspartiet. Teknikskabet skal stå lige nord for indgangsdøren.


mandag den 3. marts 2008

Første spadestik!

Så er vi i gang! (Her er et par billeder mere: 1 , 2 , 3)